Dåsebor

Dåsebor bruger du til at bore rene, cirkelrunde huller til el-dåser i murværk, beton og porebeton — typisk når kabler og stikkontakter skal indbygges i væggen. Kategorien henvender sig til elektrikere, tømrere og entreprenører, der arbejder med el-installation i nybyggeri og renovering, og som skal have hullet til at passe præcist til dåsen første gang.

Sådan vælger du

Der er reelt to valgparametre på et dåsebor: diameteren, som skal matche den dåse du sætter i hullet, og gevindet, som skal passe til den boremaskine du har. Materialet i væggen afgør, om du overhovedet kan bore tørt, eller om du bør flytte hullet.

• Diameter: Vi fører Ø68 mm og Ø82 mm. Ø68 mm passer til en standard enkelt el-dåse. Ø82 mm giver mere plads — til en større dåse, en dobbelt dåse, eller når der skal være ekstra rum til kabelføring bag dåsen. Vælger du for lille en diameter, sidder dåsen for stramt eller slet ikke; vælger du for stor, skal du bruge mere puds eller fyldmasse for at lukke pænt op omkring dåsen bagefter.
• Gevind: Begge dåsebor har M16-tilslutning, så de passer til en almindelig boremaskine med M16-spindel — ikke en kerneboremaskine. Det er en vigtig skelnen: dåsebor er lavet til håndholdt boring, hvor du selv styrer trykket, ikke til opstilling i borestativ med vandkøling.
• Materiale: Ø82-boret er beregnet til tørboring i murværk, porebeton og andre lette byggematerialer. Ø68-boret er beregnet til at bore rent i beton og murværk. Begge borer altså tørt — du skal ikke tilføre vand, som du ville med et kernebor til en kerneboremaskine. Rammer du armeringsjern i betonen, skal du stoppe og flytte hullet et par centimeter i stedet for at presse boret igennem; dåsebor er ikke lavet til at skære armering over.

Anvendelse

Du bruger dåsebor, når el-installationen skal skjules i væggen — typisk ved nyinstallation af stikkontakter og afbrydere, eller når en eksisterende dåse flyttes eller udvides ved renovering. Boret monteres i en almindelig boremaskine med M16-optagelse, og du borer tørt, uden vandtilførsel, i modsætning til den vådboring du kender fra kerneboring med kerneboremaskine og borestativ.

Det der oftest går galt: forkert diameter i forhold til dåsens ydre mål, så dåsen enten sidder løs eller slet ikke kan presses på plads bagefter. Det næstmest almindelige er, at boret bruges i en kerneboremaskine eller med tilført vand, selvom det er lavet til tørboring i en håndholdt boremaskine — det giver unødigt slid på segmenterne og et dårligere resultat. Endelig går det galt, når man forsøger at presse boret direkte gennem armeringsjern i stedet for at flytte hullet; det sætter boret i stå og slider segmenterne ned uden fremdrift.

Vedligehold og levetid

Lad boret køle mellem borehuller, når du tager flere huller efter hinanden — tørboring belaster segmenterne mere end vådboring, fordi der ikke er vand til at køle og skylle støv væk undervejs. Arbejd gerne med et sugehoved koblet på boremaskinen, så støvet suges væk i stedet for at lægge sig som en slibende masse mellem segment og materiale. Bor med jævnt, kontrolleret tryk og lad diamantsegmenterne gøre arbejdet selv — for hårdt tryk sætter mere varme end fremdrift i hullet og forkorter borets levetid unødigt.

Er du i tvivl om, hvilken diameter der passer til din dåse, eller om M16-gevindet matcher din boremaskine, så ring til os, før du bestiller. Et forkert dåsebor koster dig en tur til byggemarkedet midt i arbejdet.

Dåsebor borer tørt

Begge dåsebor er lavet til tørboring i en almindelig boremaskine med M16 — du skal ikke tilføre vand. Til gengæld er udsugningen afgørende for, hvor længe segmenterne holder. Guiden forklarer, hvorfor tørboring belaster mere, og hvad den kræver af støvsuger. Læs: Vådboring eller tørboring?